Ved hver af tømrernes hovedforløb har vi en case hvor eleverne arbejder med PBL (problembaseret læring)
Den teoretiske del af caseforløbene vare ca. en uge, hvor de til sidst evalueres, her fremlægger eleverne mundtligt med en planche. Det er samme metode hver gang på hovedforløbene og det bliver mere kompliceret fra gang til gang, det er alt sammen for at forberede dem til deres svendeprøve som vil foregå på samme måde.
Eleverne får gennem case forløbene meget ny viden ved løbende oplæg og herimellem skal eleverne arbejde meget selvstændigt men der er vejledene hjælp fra læreren. Her er udfordringen at mange elever oplever frustrationer og at de ikke altid når det hele og det går ud over deres mundtlige fremlæggelser. Her oplever jeg tit at de ikke formår at vise hvordan de løser problemet og har glemt den dokumentation som er vigtig for at løse problemet i deres case.
Det er ikke alle elever der har de samme udfordringer, men især hos de elever som har svært ved selv at løse problemer og lytte og tage notater til de oplæg der er i casen. Det er også de samme elever som også er tæt på ikke at bestå casen.
Problemet grunder måske i at de ikke har nok styr på hvordan de kommer godt i gang og hvad de skal nå, så glemmer de også meget af den viden de får ved oplæggene og hvordan de finder, samt gemmer dokumentationen. Det har så også den indvirkning at det de arbejder med og får lavet til planchen ikke bliver fyldestgørende og de er i tvivl om hvordan de formidler det de har lavet videre ved fremlæggelsen.
Til tider er det godt at eleverne bliver presset og at der sker en overskridende læring, det skal bare også være en meningsfuld læring. Hvordan sikre jeg at eleverne oplever et forløb som gør at de får mere ud af deres case og ikke bliver så frustreret. Jeg kan se flere fordele ved at casen som tidliger har været et stykke papir med opgavens indhold og problemer, bliver digitaliseret i en læringsplatform som jeg tidligere har brugt i andre sammenhæng som er praxis online.
Det er ikke platformen i sig selv der gør forskellen og det er heller ikke den jeg vil fokusere på, men mere alle de muligheder der kan afstedkomme ved brugen af platformen. Undervisningsfællesskabet kan blive støtter op om et intensiverede undervisningsrum med medier, som giver mulighed til at støtte den enkelte elev og muligheden for at kunne fordybe sig uden for skoletiden uden en lærer.
Her kunne jeg godt tænke mig at have fokus på de medier man kan inddrage og dermed støtte de elever som har udfordringer og som ikke selv kan løse opgaverne i casen.
Her tænker jeg på fx en række små videoer som kort forklare en metode til at løse en opgave og videoer der også fortæller kort fakta om ny viden og hvordan de evt. kan bruge den.
Man kan selvfølgelig differentiere opgavens sværhed for de svageste, men det mener jeg ikke at de bliver dygtigere af og så får de svære ved at komme op på samme niveau som de andre. De skal alle nå det samme mål, der skal bare være flere måder at nå målet.
Jeg ser også en anden ting som denne platform og medier bidrager med, hvor de samtidig støtte eleven mere, nemlig mere tid til læreren og dermed bedre mulighed for at læreren kan nå at følge op på hvad eleverne har lært og dermed mere tid til at give feedback. Her er der mulighed for at eleverne kan blive dygtigere, i stedet for at bruge tid på at forklare hvordan de skal løse opgaven, hvor de samtidig ikke når at blive færdig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar