Forberedelse til 3. undervisningsdag
1. spørgsmål til teksten:Overvej, hvad der kendetegner din egen læremiddelkultur?
Det fysiske dimension er meget up-to-date hos os ved SDE, Vejle og der er altid computer til alle og der er en god it support, som sikre at alt virker når vi henvender os. Alle software er også ok og der er mulighed for alle elever at dele filer og informationer på tværs med netværk som de har adgang til på skolen, såvel uden for skolen, som gør det nemmere for eleverne at vidensdele. Men de fysiske interaktive tavler er ikke noget vi har, her kunne vi godt udvikle og forbedre de fysiske rammer.
Den strukturelle dimension er ofte fleksibel, i teorilokaler er der altid computer, så der er altid adgang til dem. Det er ikke altid at vores praktik lokaler ligger op til teorilokalerne, så her kan der godt være nogle begrænsninger i friheden til at kunne differentiere med teori og praktik. I praktik lokalerne er der kun en computer og det giver igen nogle begrænsninger, fx når eleverne støder på udfordringer som skal løses ved hjælp af digitale værktøjer eller have adgang til information. Men ved grundforløbene er der gode muligheder da de ligger tæt på hinanden, hvis ikke der foregår anden undervisning.
Den kulturelle dimension rykker meget for tiden hos SDE, Vejle, her er der blevet mere fokus på digitale medier og der er blevet skabt en bedre diskurs, hvor der er fokus på opkvalificering af kompetencer til at integrere nye metoder i undervisningen.
Det ses i lyset af at vi får ny viden med hjem fra PED moduler og at vi er begyndt at benytte os af praxis online, som også giver flere muligheder for naturligt at integrere medier på.
Vi er i gang med at ændre en masse og udvikle vores læringsmiljøer, Det sker fordi at ledelsen mission bl.a. fokusere på at arbejde fælles frem og benytte os af PBL. Her skal alle læringsforløb være nøje planlagt og beskrevet, så det giver mulighed for alle og evt. nye undervisere at kunne få et overblik hvordan man kan gribe undervisningen an uden at starte forfra. Her kan alle de dimensioner der beskrives i kapitlet også indskrives og være med i begrundelser. Jeg er en af dem der har ansvar ved tømrerne for at lave beskrivelser og indtænke PBL, både for 2. grundforløb samt nogle hovedforløb.
Mange af disse dimensioner, som er kort beskrevet ovenfor, er allerede tænkt ind men kan godt beskrives bedre bl.a. hvorfor vi skal gøre det og hvad det hjælper med.
Men vi er i gang og skolen fortsætter en strategi som skal gøre vores elever til danmarks dygtigste. Det lyser af ny innovativ skolestruktur, hvor der skabes nye værdier og nye læringsmiljøer og undervisningsformer på et pædagogisk og didaktisk højt plan. Det sikres ved hjælp fra et pædagogisk råd, som bl.a. får støtte af konsulenter fra undervisningsministeriet. Skoleledelsen er ved at lave en ny vision og sener ny mission igen, som skal afspejle de behov der er i fremtiden og her vil skolen gerne være helt fremme. Her er it og teknologi et meget hot emne lige nu, hvor skolen laver innovations og teknologi centre for hele regioner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar