edpuzzle - multimodal og stilladserende video platform

Kan godt anbefale edpuzzle til at dele videoer med elever, da man kan stilladsere med både egen lyd kommentar og quizzer. Derudover kan læreren holde øje med alle elever, om de har set og svaret på spørgsmål og set filmene færdigt et og samme sted, og så er den er gratis.

Gode ting ved denne teknologi:

Den støtter flipped learning med mulighed for at se video hjemme eller i klassen.

Mulighed for at tale direkte til eleverne og skabe en relation i videoen også på andres videoer og gøre den multimodal på en simpel måde.

 Man kan afprøve elevernes viden med forskellige spørgsmål og give feedback.

Man har overblik over elevers aktive deltagelse og deres niveau. 

Man kan se hvornår de har set videoen.

Man kan se om de har set hele videoen og svaret på testene.

Ulemper ved denne teknologi: 

Kræver it resurser for at bruge den

Kræver selvkontrol og lidt it kompetence hos elever og andre lærer.

2. del af mit didaktiske design

Det nye forløb vil se således ud.

Forløbet strækker sig over 1 til 2 uger og jeg vil fokusere på opstarten og den formative evaluering og i mindre grad den summativ afsluttende prøve.

Formidlingsloop - Her skal eleverne hjemmefra inden undervisningen se 2 videoer ca. 2 x 5 min. I EDpuzzle. En introduktion til casen med vidensmål og vidensprodukter og en med arbejdsmetoden med en arbejdsportfolio.

Opstart - Undervisningen skal starte med at jeg kort præsentere strukturen for den nye måde undervisningen vil foregå på og om arbejdsmetoden om hvordan de kan nå casens mål.  Med opklarende spørgsmål fra eleverne. Oplæg på 10 min.
(dialogisk undervisning - multimodale indslag – feed up)

Elevarbejde med støttende vejledning - Jeg deler eleverne op i 4 mands-grupper, hvor de hjælper hinanden med at lave hver deres blog til en arbejdesportfolio, her vil der være 1 vejledende video tilgængelig (polyfonisk undervisning med interaktionsproces, remediering og støttende multimodale video)

Evalueringsloop - Derefter vil jeg gerne snakke med eleverne i plenum om hvad deres forventninger til forløbet er, det kan inspirere andre ved at bringe erfaringer op. Det første de skal skrive i deres blog vil være det vi snakkede om i plenum som deres egen forventninger og hvad de gerne vil blive bedre til og hvad de syndes er spænende. De elever der ikke er så god til at skrive må også lave en video eller indtale lyd. (Dialogisk undervisning - flerstemmig klasserum)

Efter opstarts loopsne går selve case forløbet i gang med vidensprodukter som eleverne arbejder frem mod på samme måde i loops, hvor der er fokus på Vidensdeling og remediering.

Her vil jeg også løbende på de rette tidspunkter dele små video med stilladserende quizzer som bekræfter deres viden eller viser hvor de stadig mangler en forståelse. Jeg vil bruge EDpuzzle og Praxis online.

Jeg vil løbende se elevernes arbejdsportfolio og kommentere den og det vil give mig et indblik i hvilken niveau eleverne er nået op på inden afslutningen.

tidliger udgave:
20/3-17
Forløbet strækker sig over 1 til 2 uger og jeg vil fokusere på opstarten og den formative evaluering og i mindre grad den summative afsluttende prøve.

Undervisningen skal starte med at jeg præsentere strukturen for den nye måde undervisningen vil foregå på som også hænger sammen med de mål eleverne skal nå, her vil jeg vise en video som kan ses igen senere. Oplæg på 10 min og video ca. 5 min.
(monolog undervisning - multimodale indslag – feed up)

Derefter vil jeg gerne snakke med eleverne i plenum om hvad deres forventninger til forløbet som kan inspirere andre og snakke om hvilken erfaringer de har.
(dialogisk undervisning - flerstemmig klasserum)

Jeg viser herefter en ny arbejdsmetode, hvor eleverne kan vælge at lave en arbejdesportfolio i google docs eller i en blog, her vil der være 2 vejledende videoer til hver metode.
(monolog undervisning med multimodale indslag)

Jeg vil dele eleverne op i 4 mands-grupper, hvor de hjælper hinanden med at lave hver deres.
(dialogisk undervisning med multimodale indslag)

Hvis de har svær ved at komme i gang har jeg en skabelon som de kan arbejde videre fra.
(differentiering)

Det første de skal skrive i deres blog vil være det vi snakkede om i plenum som deres egen forventninger og hvad de gerne vil blive bedre til og hvad de syndes er spænende. De elever der ikke er så god til at skrive må også lave en video eller indtale lyd.
(Dialogisk og polyfonisk undervisning)

Herefter vil jeg præsentere selve casen for eleverne hvad de konkret skal lave, selve indholdet, og hvordan de vil få alt den nye viden ved fx oplæg og hvornår de selv skal finde den viden og indarbejde det i deres opgaver. Her skal der også være en video der forklare deres case, hvordan den kan løses. Her er det vigtigt at skabe en struktur, hvor eleverne kan se arbejdsmetoden, så de selv kan planlægge de opgaver de nu skal i gang med. Så jeg deler en tidsplan med dem og en liste med fokuser punkter på opgaven.  Alt hvad eleverne skal have adgang til vil være tilgængelig på det samme platform nemlig Prxis online, som er tilgængelig på mange forskellige enheder.
(Monolog undervisning med multimodale indslag - feed up)

Her vil jeg gerne have igen at de deles op i grupper som kan diskutere hvordan de vil gå i gang og hvad de syndes er svært og hvor de måske skal have mere hjælp og hvad der er nemt og kan løftes og gøres bedre. Det skal også dokumenteres i deres arbejdesportfolio, men her vil jeg også gerne have et samlet overblik over eleverne så derfor vil jeg gerne lave et loop med fælles evaluering på fx padlet, hvor jeg kan få et overblik over deres niveauer og dermed kan jeg fokusere min vejledning og feedback.
(Kollaboration – polyfon – formativ evaluering – feedback - feed forward)

Ved denne opstart får jeg skabt et fælles afsæt mod et bedre læringforløb som tager afsæt i erfaringer og de niveau som eleverne er nået op på og har mulighed for at bygge et stiliserende forløb op.
Jeg vil i case forløbet gerne sikre muligheden for at alle elever på alle niveauer bliver udfordret og her vi der med flere informative eller instruktive videoer støtte og supplere undervisningen, specielt for dem som normalt ikke kan komme videre. Jeg vil stadig holde fast i monologisk og informative oplæg når der bringes en ny viden ind, her vil jeg stadig gerne have at de efter oplæggene diskutere og reflektere i deres arbejdesportfolio.

Her vil jeg også løbende på de rette tidspunkter lave små stilladserende test som bekræfter deres viden eller viser hvor de stadig mangler en forståelse. Jeg vil bruge Socrative og Google Analyse eller andre quizzer som er indbygget i Praxis online. Afslutningsvis vil jeg lave en afsluttende evaluering i socrative som kan bruges som en proces evaluering til at reflektere over selve forløbet om hvad der kan gøres bedre næste gang.
(Stilladserende – formativ og summativ evaluering – feedback – feed forward)

Jeg vil løbende se elevernes arbejdesportfolio og kommentere den og i sidste ende vil den give mig et indblik på hvilken niveau eleverne er nået op på inden prøven, hvor alt hvad de har lavet skal fremlægges på en planche og de forklare deres arbejde og hvordan de har løst opgaverne.

Jeg vil senere vise et eksempel på en video der tager udgangspunkt i et tidlige indlæg drejebog.
Denne video vil samtidig både være informativ og instruktiv. videoen vil viser hvordan man laver en 3D tegning med fokus på hvad den skal bruges til, med del mål og slut mål.
Efterfølgende vil jeg støtte videoen med en quiz for at se om eleven har forstået videoen og dens læringmål fx i Google Analyse

Jeg vil i mit præsentationsportfolio koble det hele sammen med teori i passende tema emner.

Didaktisk Video Dreje-Kogebog

Disse videoer skal helst laves efter en didaktisk drejebog se hvordan her i bloggen

Denne drejebog lægger op til en didaktisk video som har konkret undervisning for øje. Der er taget udgangspunkt i bogen - Hachmann og Holmboe, flipped learnings – mere end bare video.

Videoen skal være bygget op med en struktur som jeg vil beskrive nærmer i denne gennemgang.

Jeg deler det op i 3 dele:

1. Fokuspunkter
2. Video skabelon
3. Efter videoen

1. Jeg vil starte med hvad man skal have fokus på inden man går i gang med opbygning af videoen.

•  Der skal være fokus på det multimodale (informationer der repræsenteres på forskellig vis som: visuelt, auditiv, kinæstetisk og taktil. Dette er bevidst at så huskes det bedre, når man gør noget forskelligt med stoffet)
• Hvilket type video skal man i gang med? Vælge imellem nogle videotypologier s. 105

             o Den informative video
             o Den instruktive video
             o Kort- og animationsfilm

• Iscenesæt videoerne på det rigtige tidspunkt s 104
• Hvordan skal man aktivere eleverne. Det er vigtigt ikke at lade videoen stå alene. 
• Overvej hvordan videoen skal have indflydelse på læringskontekst, hvor dialog, problemløsning, fællesskab, meningsforhandling og aktivitet er muligt umiddelbart i forbindelse med videoen. S. 108
• Hvilket andre Ressourcer kan benyttes af elever undervejs i læreprocessen s 126 
• Progression s. 127
• Husk at stilladser videoen. Før, under, efter. Tag udgangspunkt i elevernes niveau og vurdere hvilket niveau skal de op på s. 116 s. 122 s. 127 tag
• Struktur. Genkendelig og gennemskuelig struktur i en ramme som kan bruges igennem alle videoer s.125 s. 127
• Skab en relation. Sker oftest ved at eleverne genkender lærerens stemme, den har betydning for koncentrationen og engagementet. S. 122
• Ikke for mange forvirrede ting samme tid når eleverne er på lav niveau. Senere kan man måske godt samle flere ting når eleverne er klar til det. Man skal tage udgang i målgruppen.

             o Kognitive max belastning (5 ± 2 informationer på en gang)  s 100
             o Cognitiv load sanser (fast holde fokus) s 118
             o Max 5 minutter s 119

• Følg en video skabelon s 118 

        2. opbygning af videoen

• Genkendlig intro
• Start altid med hvilket behov og ønsket formål videoen skal dækker fx læringsmål s 116
• 1 eller 2 nedslag bestemmer længden (se video skabelonen) Nu højere niveau eleverne er på nu flere nedslag kan de håndtere.
• Opsummering af læringsmål. Synliggøre genkaldelsen af det vigtige stof
• Afslut med instruktioner hvis der er lagt op til det. Hvad skal de gøre nu, hvad skal eleven fortage sig efter videoen. 

       3. Efter videoen

Overvej hvordan du kan følge op efter videoen. Inddrage flere resurser uden for klassen eller i klassen eller om man lægger op til flere videoer.

Husk at der altid skal være noget praktisk eller problembaseret arbejde for at anvende sin viden, og som muliggør at der skabes nye erfaringer, der giver mulighed for at reflektere. Enten enkeltvis eller i et socialt miljø.

Sikre også at der er tænkt evaluering og feedback med i forløbet ud fra elevcentreret stilladsering. Her vil videoerne være et læringsressource som i sig selv kan differentiere elevens læring.

Forslag til programmer man kan evaluere med:

• Mapop – app - GPS-punkt

             o Evalueringsform summativ eller formativt/fremadrettet formål
             o Risiko for teknologiske udfordringer

• Socrative - spørgsmål, quiz eller afstemning - konkurrence

             o Evalueringsform summativ eller formativt/fremadrettet formål
             o Nem at arbejde med for både elever og lærer

• Google Analyse - spørgeskema

             o Evalueringsform summativ eller formativt/fremadrettet formål
             o Nem at arbejde med for både elever og lærer

• Kahoot - Spørgsmål, quiz - konkurrence

             o Evalueringsform summativ eller formativt/fremadrettet formål
             o Nem at arbejde med for både elever og lærer

Differentiering

Vi har set 4 videoer om differentiering og læst et kapitel om differentiering med quizzer

-          Pernille Hjermov: Undervisningsdifferentiering (8:45 min)

-          Karin Svejgaard: Niveaudeling (15:02 min)

-          Jeppe Bundsgaard: IT som pædagogisk værktøj (7:27 min)

-          Steen Beck: Differentiering - et perspektiv på praksis (11:31 min)

 -          Gregersen, Per, Quizzer, undervisningsdifferentiering og Flipped Classroom, s. 135-152. In: Schunk (red) Flip din undervisning

Per  Gregersens Quizzer, undervisningsdifferentiering og Flipped Classroom vil jeg kommentere efter videoerne

En vigtig pointe er at differentiering ikke er en metode men er et princip.

4 videoer om differentiering:

Vi har samarbejde om at finde ligheder og uligheder (Har tilføjet mere efter samarbejdet 😉):

Pernille Hjemov	Ligheder Differentiering er et princip - IKKE en metode Lægger vægt på den indre differentiering med vandhulspædagogik Struktur og skemaer - et sted for fælles vidensdeling Elevcentrering og individuel feedback evt. logbog/blog Elevcentrering - Motivation, elevforudsætninger – elevroller Fremme et godt socialt fagligt niveau Ikke niveaudelt- alle elever sammen, men forskellige opgaver. Forskelligheder kan sættes i spil til at variere undervisningen for hele klassen
	Uligheder Vandhulspædagogik - inviterer til at eleven selv søger undervisning på det niveau der passer til eleven
Karin Svejgaard	Ligheder At differencerne - at gøre forskel Lægger vægt på ydre differentiering med Niveaudeling i klassefællesskaber Stigmatisering – imødegås ved total åbenhed Helhedsorienteret i hele lærerteamet
	Uligheder Lægger vægt på ydre differentiering med niveaudeling i klassefællesskaber At anvende samme ramme men bredere faglighed. Hvor der er fokus på elevens niveau ud fra handleniveau Mangler struktur
Jeppe Bundsgaard	Ligheder Udfordrings differentiering Lægger vægt på indre differentiering Struktur - synligt struktur af undervisningsforløbet. (Tidsrammer) Helhedsorienteret undervisning - ved at arbejde kollaborativt, anvendelsesorienteret, problemløsning Elevcentreret - Følge op på evalueringerne så elevernes niveau hele tiden tilpasses Fagligt og socialt fællesskab, Gennem kvalificering af hinandens arbejde
	Uligheder IT ses som et redskab til at styrke differentieringen, hvor Hver elev udfordres på sit niveau Stilladsering initiativer i form af digitale teknologier Underviseren får en helt anden rolle
Steen Beck	Ligheder Undervisningsdifferentiering Lægger vægt på indre differentiering – ud fra elevernes forskellige forudsætninger med Skiftende gruppesammensætninger Elevcentrering: Skal forholde sig til elevernes forskellige forudsætninger Skal forholde sig til elevernes forskellige niveau Stigmatisering - Skab dynamik frem for kategoriseringer Motivation og engagement (faglig/socialt) Socialt fællesskabsorienteret med fokus på Motivation og engagement (faglig/socialt)
	Uligheder Succesoplevelser hos elever Lære bedst når man efterligner, modellæring, mesterlære Nuzo Ulempe: Grupper på baggrund af lighed: Elever kan komme til at trække hinanden ned

Hvis man vil koge det vigtige ned til en linje:

Hvilket princip man differentierer ud fra og brug en tydelig struktur - didaktisk model og design.

Per  Gregersens Quizzer, undervisningsdifferentiering og Flipped Classroom

• Flipped classroom er velegnet til brede differentiering
• Hjemmearbejde hvor der er andre familiemedlemmer til stede eller i fritid på skolen
• Kan man få eleven til at møde op med handlekompetencer, her frigøres mange resurser i klasseværelset 
• Når større del af arbejdet rykker med hjem rykker en del af behovet for at undervisningsdifferentiere med hjem. men det er samtidig en fleksibel undervisning, hvor alle kan foretage personlige og konkrete handlinger med det nye stof.
• Motivere eleverne lidt inden de forlader klassen
• Følg op dagen efter hvis der er opklarende spørgsmål, der er nok nogle elever som ikke fik noget ud af det derhjemme.
• Med video skabe handlekompetence. Så bliver differentiering mindre i skolen
• Stilladsering med udgangspunkt i elevernes niveau start med - Start  med de to laveste niveauer i blooms skala Kenskabs niveaet og forståelset niveauet. derefter kan man i skoletiden arbejde frem mod højere niveauer. 
• Spørgsmål eller Quizzer lige efter videoen. Det giver konkrete færdigheder og kan være med til at tilføje muligheden for formativ evaluering i om eleven har forstået budskabet.
• Disse Quiz spørgsmål kan skærpe opmærksomheden når de ser videoer, de gransker videoen igen og her skabes et læringsrum.
• Små bider i tunge emner og refleksion imellem
• Alle skal kunne svare på de første spørgsmål. Lavt niveau taksonomi referat eller redegørelse. Det skal skab succesoplevelse

Der er flere punkter der går igen som fra filmene:

• Brede differentiering der giver handlekompetencer
• Elevcentrering - Stilladsering med udgangspunkt i elevernes niveau
• IT og video som redskab - de gransker videoen igen og her skabes et læringsrum hvor de kan svare på forståelsesspørgsmål der giver eleven en formativ evaluering
• Stilladsering med udgangspunkt i elevernes niveau

Uligheder

• Undervisningsdifferentiere med video derhjemme

Hvordan vil det fungere i min egen undervisning?

De ting som jeg mener kunne fungere i min undervisning ser således ud:

• Flipped classroom (video og spørgsmål hjemmefra inden undervisningen)
  og Flipped classroom in class (video og spørgsmål inden man arbejder i grupper i klassen)

• Lægger vægt på indre differentiering og brede differentiering med en fleksibel undervisning, hvor alle kan foretage personlige og konkrete handlinger med det nye stof.

• Elevcentrering - gruppeinddeling ikke niveaudelt. Der tages udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og niveau med Skiftende gruppesammensætninger. Det giver en dynamik. Husk at alle kan have forskellige mål for at alle bliver så dygtige.

• Fokus på succesoplevelser hos elever, hvor de har mulighed for at se hvordan de andre arbejder og kan se op til andre niveauer og lære af dem, modellæring, mesterlære.

• Struktur - synligt struktur af undervisningsforløbet. (Tidsrammer)

• Genkendelighed 

• At anvende samme ramme men med plads til bredere faglighed. Hvor der er fokus på elevens niveau ud fra et handleniveau

• Helhedsorienteret undervisning - ved at arbejde kollaborativt, anvendelsesorienteret og med problemløsning

• Helhedsorienteret i hele lærerteamet

• Undervisningsdifferentiere med video som kan støtte ved at eleverne kan gransker videoen igen og her skabes et læringsrum. der kan være både informative videoer og instruktive videoer

• Spørgsmål eller Quizzer lige efter videoen. Der giver konkrete færdigheder og kan være med til at tilføje muligheden for formativ evaluering i om eleven har forstået budskabet.

• Fagligt og socialt fællesskab, Gennem kvalificering af hinandens arbejde. Her kan eleverne når de er til stede i kassen se videoer sammen og i fællesskab svare på spørgsmål, som tages op samlet i klassefællesskabet og diskuteres i plenum.

Flipped learning - Model

Vi har ved 4 undervisnings dag arbejdet flipped, hvor vi forberede os derhjemme, hvor vi fik en viden som skulle arbejders med på undervisnings dagen.

Her gik vi alle sammen om at lave en opgave, hvor vi kunne forklare flipped learning.

Vi fandt hurtigt ud af at samarbejde i Padlet og diskuterede hvad vi skulle have med (Dialogisk)

Vi besluttede os for at tage udgangspunkt i den flippede learnings model som den heder.

Her arbejdede vi på at beskrive alle punkterne i relations modelene i midten.

Alt arbejdet blev dokumenteret i en powerpoint som kunne præsenters med video ved at bruge office mix.

Vi arbejdede så selv videre på den hjemme og remedierede vores egen udgave i et multimodalt udgave.

Jeg har lavet en opsamling af vigtige punkter ud fra et samarbejde vi havde på PED modulet om Flipped Learning. Der er taget udgangspunkt i den Flipped Learning-model. I kan se en video hvor jeg præsentere punkterne og den Flipped Learning-model.





Punkterne som jeg præsentere i videoen se således ud:

Elevcentrering:

                 u  Læremidler skal være tilpasset til de forskellige elevtyper.

u  Vi skal lave et oplæg der rammer så mange som muligt - kan være både og :D

u  Stilladsering - ønsker at de bliver støtte løbende under projektet

Samarbejde:

u  Monologisk (forelæsning)

u  Dialogisk (debatter)

u  Polyfonisk (Selvstyrende)

Læringsmål:

u  Forklaring på hvorfor der anvendes Flipped Learning

u  Forklaring på hvilke og hvorfor de valgte mål/målpinde er lagt ind i projektet/opgaven

Tilstedeværelse:

Flipped learning

u  Ikke nødvendig med fuld tilstedeværelse.

u  IKKE alle er ligestillet - da alle ikke er tilstede.

Flipped Learning in class

u  Nødvendigt med tilstedeværelse.

u  Alle er ligestillet - da alle er tilstede

Tilgængelighed:

u  For at eleven kan arbejde er et det vigtigt at der er tilgængelighed til de teknologier samt medier der anvendes også efter skoletid

Teknologi:

Lærerrolle

u  Teknologien skal tilgodese eleven

u  Pas på med mængden af platforme

Elevrollen

u  Være aktiv i processen

u  Benytte teknologier der støtter formativ evaluering 

Struktur

u  Klar struktur - hvad skal der ske og hvornår.

u  Start altid med hvorfor, hvad får de ud af undervisningen

u  Vi kan kun skabe mere læringstid, hvis der er en synlig konsekvens, ved ikke at forberede sig.

Videoer til små animeret GIF billeder

GIPHY kan omdanne dine videoer til små animeret GIF billeder og man kan finde mange andre som er lige til at låne :-)

Egen animation

Undervisningsform

Undervisningsform og kommunikation:
Undervisning er, at arbejde hen mod at nogen vises til rette i noget gennem kommunikation

M.M. Bakhtin (1895-1975)

Egen undervisningsforløb:

Jeg bruger forskellig roller gennem et forløb da jeg gerne varierer min undervisning. jeg starter ofte dagen med monologisk undervisning hvis eleverne skal i gang med noget nyt og så foretrækker jeg at vi ellers arbejder enten dialogisk og polyfon.

Jeg starter altid et nyt forløb med at forklare hvorfor vi skal i gang og hvad målet er. Her benytter jeg ofte en projekter for at vise den platform som eleverne skal i gang med, som er et Ipraxis forløb som er udført i Praxis Online.

Ipraxis forløbet er bygget op med overblik over hele forløbet med hvad de skal lave og med overordnet mål samt henvisninger som videoer samt links til hjælp og information.
(Se billeder nedenfor)

Jeg prøver altid at lave et lille forløb, en prøvecase, hvor jeg præsentere forskælige værktøjer som eleverne selv kan vælge imellem og prøve men jeg vejleder.
Det starter monologisk og går over i dialogisk.

Derefter laver jeg en opsamling, hvor alle elever får lov til at præsentere deres arbejde og forklare hvad der var godt og ikke godt. Eleverne udpeger problem ud fra deres erfaring og jeg udpeger også problemer eller det gode fra deres forslag. Formativ evaluering.
Her går vi så over i polyfon.

Derefter skal eleverne selvstændigt i grupper gå i gang med forløbet, hvor jeg igen vejleder og kommer med korte oplæg når de støder på noget nyt jeg vil gerne have at eleverne kommer med input hvor de skaber en retning og en fælles viden.
Her er vi over i en blanding af dialogisk og polyfon.

Hvis det værktøj vi arbejder med tillader at samarbejde i hele klassen i et program, fx mindmap, bruger jeg det gerne. Her kan vi se alles arbejde oppe på projektoren og vi kan alle diskutere resultaterne.
Her er det mest polyfon.

Mine Digitale kompetencer

Det digitale kompetencehjul

Se min personlige digitale kompetencer:

Der er stadig lidt at indhente :-)

Prøv selv på Digitalekompetencer.dk

1 

Læremiddelkultur

Forberedelse til 3. undervisningsdag

1. spørgsmål til teksten:
Overvej, hvad der kendetegner din egen læremiddelkultur?

Det fysiske dimension er meget up-to-date hos os ved SDE, Vejle og der er altid computer til alle og der er en god it support, som sikre at alt virker når vi henvender os. Alle software er også ok og der er mulighed for alle elever at dele filer og informationer på tværs med netværk som de har adgang til på skolen, såvel uden for skolen, som gør det nemmere for eleverne at vidensdele. Men de fysiske interaktive tavler er ikke noget vi har, her kunne vi godt udvikle og forbedre de fysiske rammer.

Den strukturelle dimension er ofte fleksibel, i teorilokaler er der altid computer, så der er altid adgang til dem. Det er ikke altid at vores praktik lokaler ligger op til teorilokalerne, så her kan der godt være nogle begrænsninger i friheden til at kunne differentiere med teori og praktik. I praktik lokalerne er der kun en computer og det giver igen nogle begrænsninger, fx når eleverne støder på udfordringer som skal løses ved hjælp af digitale værktøjer eller have adgang til information. Men ved grundforløbene er der gode muligheder da de ligger tæt på hinanden, hvis ikke der foregår anden undervisning.

Den kulturelle dimension rykker meget for tiden hos SDE, Vejle, her er der blevet mere fokus på digitale medier og der er blevet skabt en bedre diskurs, hvor der er fokus på opkvalificering af kompetencer til at integrere nye metoder i undervisningen.
Det ses i lyset af at vi får ny viden med hjem fra PED moduler og at vi er begyndt at benytte os af praxis online, som også giver flere muligheder for naturligt at integrere medier på.

Vi er i gang med at ændre en masse og udvikle vores læringsmiljøer, Det sker fordi at ledelsen mission bl.a. fokusere på at arbejde fælles frem og benytte os af PBL. Her skal alle læringsforløb være nøje planlagt og beskrevet, så det giver mulighed for alle og evt. nye undervisere at kunne få et overblik hvordan man kan gribe undervisningen an uden at starte forfra. Her kan alle de dimensioner der beskrives i kapitlet også indskrives og være med i begrundelser. Jeg er en af dem der har ansvar ved tømrerne for at lave beskrivelser og indtænke PBL, både for 2. grundforløb samt nogle hovedforløb.

Mange af disse dimensioner, som er kort beskrevet ovenfor, er allerede tænkt ind men kan godt beskrives bedre bl.a. hvorfor vi skal gøre det og hvad det hjælper med.

Men vi er i gang og skolen fortsætter en strategi som skal gøre vores elever til danmarks dygtigste. Det lyser af ny innovativ skolestruktur, hvor der skabes nye værdier og nye læringsmiljøer og undervisningsformer på et pædagogisk og didaktisk højt plan. Det sikres ved hjælp fra et pædagogisk råd, som bl.a. får støtte af konsulenter fra undervisningsministeriet. Skoleledelsen er ved at lave en ny vision og sener ny mission igen, som skal afspejle de behov der er i fremtiden og her vil skolen gerne være helt fremme. Her er it og teknologi et meget hot emne lige nu, hvor skolen laver innovations og teknologi centre for hele regioner.

efter undervisning

Forandrings-agent:

Skolen stiller nye teknologier til rådighed som i sig slev er en forandrings agent, de holder også workshops for hele adressen og synes at vi alle skal igang og vi skal forny os. det er en rolle jeg har taget til mig og prøver også at agere som forandrings-agent og ildsjæl til at sikre at vi også formår at flytte os.

skole 2.0 - Lærernes nye positioner, videndeling og videnledelse

Forberedelse til 3. undervisningsdag

1. spørgsmål til teksten:
Kunne du anvende dine elever som vidensformidlere? Gør du det allerede? I hvilken form?

Ja jeg vil altid gerne have at eleverne indbyrdes hjælper hinanden, her kan jeg godt forlange at de har spurgt 2 andre elever inden de kommer til mig. Eller også henviser jeg til en anden elev som kan hjælpe, hvis jeg hved at den anden elev lige har løst samme problem.

2. spørgsmål til teksten:
Hvilke fordele og ulemper oplever du det har/kan du forestille dig, det kan have?

Det kan have den fordel at eleverne styrker deres egen viden, erfaring og at de ved dialog og interaktion med andre elever (fra tavs viden til eksplicit viden som fx eksternisering) derigennem bliver bedre til at huske. Her skabes en vidensdeling af deres erfaringer og derigennem er der mulighed for at de kan skabe nye associationer, når eleverne reflektere over emnet.

Der kan også være en ulempe som jeg har stødt på, for hvis eleverne bliver vejledt af en anden elev kan der opstå misforståelser, som ikke altid bliver opdaget og kan fx skyldes at de ikke har den samme forståelse og at viden svækkes gennem flere led.

Opsamling fra undervisning:

Det kan også være en udfordring  når eleverne vidensdeler, når de arbejder i grupper overtager eksperterne og det ender med det kun er dem der laver noget, og de andre elever følger bare med. Der er også elever der bare kopiere andres opgaver.

Her er det vigtigt at bruge den rigtige metode som ses i billedet. Jeg selv foretrækker selv når jeg vil sikre vidensdeling at de ressourcestærke hjælper de mindre ressourcestærke, men ikke som en fast ordning. Jeg prøver hvis jeg kan, blande eleverne lidt så de ikke altid sidder ved siden af de samme. Det kan i nogen sammenhæng være et problem at de samme sidder ved siden af hinanden, da der ikke er nogen som er ressourcestærke og at det hurtigt går kopiering i deres opgaver, og at de ikke motivere hinanden samt at de går helt i stå og laver alt andet end opgaverne.

21st century skills - Kompetence og dannelse

Refleksioner fra teksten 21st century skills om det 21. Århundredes kompetencer

En af de ting jeg synes er vigtigt at nævne ved teksten er den del hvor der opstår problematik mellem dannelses og kompetence begreberne.

Jeg kan godt dele min enighed med illeris og den udvidede kompetencebegreb og at det er problematisk hvis man fokusere for snævert på kompetencemål. Som Illeris selv problematisere i sine bøger, kan man ikke teste alt og kompetencer er ikke en undtagelse, ligesom det også kan være problematisk ved de internationale kompetencemålinger som f.eks. PISA.

Jeg mener at man skal værne om dannelsen og passe på at man ikke kigger for snævert på kompetencerne. Her er man nødt til at værne om de kriterier som sikre en almen dannelse eller IT dannelse. Her skal man ikke kun gå efter regeringens nye erhverv reforms korte formulerede kompetencemål. Her er det vigtigt at vi som undervisere planlægger undervisningen og tænker didaktisk, om hvordan man fx håndtere sociale medier rigtigt, og finde den mest troværdige informationer og lære dem at tænke kritisk.

1. del af mit didaktiske design

Ved hver af  tømrernes hovedforløb har vi en case hvor eleverne arbejder med PBL (problembaseret læring)

Den teoretiske del af caseforløbene vare ca. en uge, hvor de til sidst evalueres, her fremlægger eleverne mundtligt med en planche. Det er samme metode hver gang på hovedforløbene og det bliver mere kompliceret fra gang til gang, det er alt sammen for at forberede dem til deres svendeprøve som vil foregå på samme måde.

Eleverne får gennem case forløbene meget ny viden ved løbende oplæg og herimellem skal eleverne arbejde meget selvstændigt men der er vejledene hjælp fra læreren. Her er udfordringen at mange elever oplever frustrationer og at de ikke altid når det hele og det går ud over deres mundtlige fremlæggelser. Her oplever jeg tit at de ikke formår at vise hvordan de løser problemet og har glemt den dokumentation som er vigtig for at løse problemet i deres case.

Det er ikke alle elever der har de samme udfordringer, men især hos de elever som har svært ved selv at løse problemer og lytte og tage notater til de oplæg der er i casen. Det er også de samme elever som også er tæt på ikke at bestå casen.

Problemet grunder måske i at de ikke har nok styr på hvordan de kommer godt i gang og hvad de skal nå, så glemmer de også meget af den viden de får ved oplæggene og hvordan de finder, samt gemmer dokumentationen. Det har så også den indvirkning at det de arbejder med og får lavet til planchen ikke bliver fyldestgørende og de er i tvivl om hvordan de formidler det de har lavet videre ved fremlæggelsen.

Til tider er det godt at eleverne bliver presset og at der sker en overskridende læring, det skal bare også være en meningsfuld læring. Hvordan sikre jeg at eleverne oplever et forløb som gør at de får mere ud af deres case og ikke bliver så frustreret. Jeg kan se flere fordele ved at casen som tidliger har været et stykke papir med opgavens indhold og problemer, bliver digitaliseret i en læringsplatform som jeg tidligere har brugt i andre sammenhæng som er praxis online.

Det er ikke platformen i sig selv der gør forskellen og det er heller ikke den jeg vil fokusere på, men mere alle de muligheder der kan afstedkomme ved brugen af platformen. Undervisningsfællesskabet kan blive støtter op om et intensiverede undervisningsrum med medier, som giver mulighed til at støtte den enkelte elev og muligheden for at kunne fordybe sig uden for skoletiden uden en lærer.
Her kunne jeg godt tænke mig at have fokus på de medier man kan inddrage og dermed støtte de elever som har udfordringer og som ikke selv kan løse opgaverne i casen.

Her tænker jeg på fx en række små videoer som kort forklare en metode til at løse en opgave og videoer der også fortæller kort fakta om ny viden og hvordan de evt. kan bruge den.

Man kan selvfølgelig differentiere opgavens sværhed for de svageste, men det mener jeg ikke at de bliver dygtigere af og så får de svære ved at komme op på samme niveau som de andre. De skal alle nå det samme mål, der skal bare være flere måder at nå målet.

Jeg ser også en anden ting som denne platform og medier bidrager med, hvor de samtidig støtte eleven mere, nemlig mere tid til læreren og dermed bedre mulighed for at læreren kan nå at følge op på hvad eleverne har lært og dermed mere tid til at give feedback. Her er der mulighed for at eleverne kan blive dygtigere, i stedet for at bruge tid på at forklare hvordan de skal løse opgaven, hvor de samtidig ikke når at blive færdig.

Præsentation af Michael Hansen

Min første egen video på bloggen er en kort introduktion af mig selv

Ny separat side med opsamling af Digitale Teknologier

Så har jeg oprettet en separat side med opsamling af Digitale Teknologier :-)

Der kan skifte mellem siderne i toppen

Opsamling af Digitale Teknologier: eDidaktik - Digitale læremidler:
Mit første indlæg er ikke digital teknologi men en henvisning til en anden blog der også har lavet en opsamling med digitale læremidler. ...

Digitale medier/programmer jeg bruger i min undervisning

I forbindelse med undervisning anden gang skal vi samle eksempler på de digitale medier/programmer vi bruger i vores undervisning.

Eksempler på programmer jeg benytter mig af:

• Praxis online link 
• mindmup link  delt eksempel link
• lucidchart link delt eksempel link
• YouTube
• Kahoot (værktøjslære)

Eksempler på film og medie jeg bruger i undervisningen:

Egne videoer

• Min youtube kanal link
• Animation af Samling af elementer til Grundforløbshus (51 sek) link
• Animation af Gulvelement til Grundforløbshus (47 sek)  link 

Andres videoer

• Bonderøven hus (28 min 8 min inde i filmen) link
• Sådan bygges et hus (9 min) link 
• Div fra BAR som opbygning af stilads

Eksempler på lidt brancherelaterede it værktøjer som:

• Sikkerhedsplayer fra BAR link  introduktionsvideo link kan også bruges som elevportfolio hvis eleven er kreativ :-)
• Løfttjek link
• maskinkørekort.dk link

Andre gængse programmer jeg også bruger:

• PowerPoint
• AutoCAD
• Sketchup link
• Google Docs/sheets
• word
• excel

Teaching for transfer

Lidt refleksioner over video med Vibe Aarkrog, Lektor Institut for Didaktik, AU

Klippet fra YouTube Hvorfor er det så svært at anvende det man har lært?

Jeg vil gerne være bedre til at kunne vælge og kunne begrunde de metoder vi vil anvende i ens egen undervisning.

Her kan jeg godt se en lighed med de spørgsmål som Vibe Aarkrog prøver at besvare og de udfordringer vi står med når vi skal sikre at de tiltag vi foretager os også hjælper eleverne.

Vibe Aarkrog giver nogle gode indgangsvinkler til hvad vi skal have fokus for at sikre at der sker en transfer.

Her vil jeg lige komme med nogle fokuspunkter:

• Der er nogle gange nogen der ikke anvender det de har lært, Hvorfor er det svært at anvende det?
• Det at anvende er en læreproces i sig selv
• Man skal kunne justere sig for at anvende det i en anden situation
• Eleven skal være istand til at kunne se nogle ligheder i den situation han står i. Nu flere identiske ligheder nu bedre vil processen foregå.
• Hvis en elev har svært ved at tænke abstrakt og kun konkret skal de identiske elementer mellem situationerne være meget konkret og synlige.

Egne refleksioner: Det er ikke alle der kan styrer den proces eller nærmer kaldet omstilling der skal til for at bruge deres lærte eller erfaret i en ny situation her skal der bruges en abstrakt tænkning om en konkret viden (vidensform: Fronésis - Kreativ klogskab). Men hvis dette sker er der også mulighed for at eleven opnår en kompetence og kan anvende det lærte eller erfaret i forskellige situationer. (dette er også det knud illeris kalder transformativ læring) 

Hvad skal man gøre for at styrke denne transfer

Vibe Aarkrog kalder svaret Teaching for transfer

Klippet fra YouTube Hvorfor er det så svært at anvende det man har lært?

Her er nogle vigtige punkter som man kan tænke over når man planlægger sin undervisning og vil inddrage medier. 

• Motivation: læreren skal synliggøre at man kan drage nytte af det de skal lære.
• Det er en god ide at inddrage flere eksempler fra praksis. Eksemplerne skal være forskelligartet for nu mere forskellige eksemplerne er jo mere vil eleverne blive trænet i at kunne bryde mellem situationerne, så de har nemmer ved opgaver der ikke ligner hinanden og er mindre identiske.
• Det er vigtigt at eleverne selv er med til at producere eller formulerer disse eksempler på forskellige praksisser og ikke bliver låst fast i en bestemt og konkret praksis
• Man skal ikke kun lære men også lære at anvende det. Det bliver taget for givet og det slutter når skolen er forbi man følger ikke viden og færdigheder ud på lærepladsen.
• Svar på hvorfor er det så svært at anvende det man har lært? Så er det i virkeligheden fordi man skal have lært at anvende det man har lært.

Egne refleksioner: Jeg kan godt bruge disse punkter når jeg vil planlægge didaktisk og begrunde hvorfor jeg vælger specifikke eksempler som medier/metoder eller flere eksempler som også er meget forskellig fra hinanden. jeg har før suppleret undervisningen og læringssituationerne med flere metoder som beskrevet i tidliger indlæg Hvad er erhvervsuddannelsernes opgave ift. det digitale og dette bekræfter mig bare i at jeg gerne må fortsætte i den retning. 

Jeg kan også se at jeg skal være bedre til at få eleverne til at anvende det i flere forskellige situationer, da vi fokusere meget på konkrete opgaver. 

Jeg har heller ikke et overblik over om eleverne anvender det de har lært ude i deres egen praksis, hos mester, men jeg spørger indimellem indtil det når jeg kan se at eleven har svært ved en opgave. Her er det for at snakke om hans erfaring, og styrke den, med erfaret eksempler han kunne sammenligne det med. måske kan det få ham til at se lighederne og at han måske godt kan alligevel.

Det var lige lidt refleksioner over en relativ kort video vild :-)

Hvad er erhvervsuddannelsernes opgave ift. det digitale

Efter første dag er der en opgave som der skal reflekteres lidt over :-)

Teksten er hentet fra NJPA/VIA undervisnings materiel.

Skal medierne holdes ude af undervisningen?

Det mener jeg ikke, da det er et godt supplement til elevernes læring, som kan under bygge eller bygge oven på den undervisning der er i forbindelse med elevernes læringsforløb.

For at komme med et eksempel fra min praksis har jeg ind imellem brugt videoer for at vise en stemning og et håndværk fra virkeligheden. Her har jeg bl.a. brugt bunderøven da han var i gang med at lave hans eget hus. Eleverne får en viden på en anden måde som kan diskuteres og italesættes. Samtidig skabes der en forståelse og en spirende fagligstolthed ved at kunne inddrage personer fra medier med eksemplariske rolle figurer, som man kan diskutere og italesætte ved at diskutere det de gør.

Skal undervisningsfællesskabet styrkes gennem brug af medier?

Ikke alene men som nævnt tidligere som et supplement. Her styrker man undervisningsfælleskabet når man ser en video og diskutere det i det lukkede klasserum. Men det kan også udvides og deles som film der kan ses når man vil igen. Her kan den supplere som repetition. Undervisningsfælleskabet kan også styrkes hvis elever sammen generer medier som deles på tværs og styrker deres egen læring og samarbejdet. Her er det vigtigt at eleverne lære om deling af mediet og om it dannelse ellers kan det gå galt.

Skal læringsnetværket styrkes gennem brug af medier?

Som nævnt før når elever selv eller sammen med andre arbejder med disse medier styrker de også deres egen læring i det læringsnetværk derudover styrker det også andre elevtyper som måske har det svært ved alm. monologisk og envejskommunikation som taleundervisning, her bliver de medspiller. Når eleverne sidder derhjemme kan medierne hjælpe hvis en elev sidder fast og mangler vejledning og ens nærmeste netværk ikke kan hjælpe.

Er det muligt at gøre begge dele? Er det muligt at lade være?

Jeg kan nok ikke lade være jeg synes det er vigtigt at kunne variere undervisningen og at alle elevtyper skal blive så dygtige som de kan. Det kræver at vi inddrager flere værktøjer ind vi har gjort før i tiden.

I forhold til egen praksis kan jeg stadig godt lide at bruge tavlen i forskellige situationer, hvor man skal forklare detaljer og skitsere, men jeg er også begyndt at lave små korte videoer med animationer. Med disse animationer viser jeg hvordan man kan se detaljen i 3D og hvor den viser en bestemt montagerækkefølge. Den giver eleverne en supplerende viden eller forståelse som fortæller meget mere end jeg kan nå at tegne på tavlen i den samme tid. Jeg spare samtidig tid men jeg når også flere elever som ikke måske kan forstå det jeg skitsere på tavlen og herigennem fastholdes deres motivation også.

Hvad kommer det ene og det andet til at betyde for jer som undervisere?

Jeg ser mange muligheder når jeg tænker frem når vi styrker vores didaktiske brug af de digitale teknologier.

Her bliver det nemmer at nå alle de ting som skal gøre eleverne dygtigere og samtidigt giver det eleverne flere kompetencer i at kunne håndtere IT, som samtidigt er et stigende krav fra vores konkurrencesamfund, da vi skal konkurrere mod resten af verden.

Jeg ønsker at jeg kan være med til at skabe et helheds baseret platform med et læringsnetværk og undervisningsforløb der støtter alle elever med et fælles grundlag og diskurs som værne om udvikling og dannelse. Platformen og netværket må gerne strække sig ud over skolen og inkludere praktik samt fritid.  Her er det vigtigt at fokusere på hvad den enkelte elev har brug for og hvordan de når målene.

Her skal der være mulighed for Feed up – feedback – feedforward hvor man kan skabe et overblik over og for eleven. Det forudsætter dog at eleven selv skal blive aktiv i at lære og reflektere samt skabe fokus på målene. Det kræver en vis dannelse hos eleven som ikke alle besidder når de starter på en erhvervsuddannelse. Så vi skal som undervisere ind tænke i undervisningsforløbene hvordan de kommer i gang og samtidig selv være eksemplariske.